Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mod varmere himmelstrøg Søndagscafé i Pavillonen

18. marts : 14:30

Velkommen til en eftermiddag i den italienske operas tegn tilsat et køligt pust af nordiske romancer. Sopran Christine Hjort Bjerre og musikhistoriker, organist og akkompagnatør Jan Mygind vil tage tilhørerne med på en musikalsk rejse fra det sagtmodige nordiske tonesprog til den passionerede italienske opera. Gennem sang, fortællinger og anekdoter spejles den skandinaviske musiktradition og sindelag i mødet med den italienske belcanto-tradition. Vi skal lytte til musik af bl.a. Alvén, Peterson-Berger, Grieg, Bellini, Verdi og Puccini.

 

Christine Hjort Bjerre, lyrisk koloratursopran, har studeret sang på Nordjysk Musikkonservatorium. I 2009 debuterede hun fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse med særlig fokus på lieder og den nordiske romance. Omkring lieden har hun bl.a. deltaget i masterclasses hos Bo Skovhus. Hun har studeret den italienske belcanto-sang i Italien og har modtaget undervisning af Tina Kiberg. Fra 2003-2011 var hun tilknyttet Den Jyske Operas kor. Hun er jævnligt solist med forskellige ensembler og orkestre ligesom hun jævnligt optræder med opera- og liedkoncerter i ind- og udland i fast samarbejde med sin mand Jan Mygind. I sommeren 2018 skal de to igen på koncertturné i Italien, et land de med stor succes har optrådt i både i 2016 og 2017.

 

Jan Mygind har studeret musikteori og musikhistorie på Nordjysk Musikkonservatorium. I 2009 begyndte han at spille orgel og har siden været ansat som organist ved Aars Kirke, hvor han har etableret et vokalensemble, bl.a. med deltagelse af Christine Hjort Bjerre. Han har rekonstrueret og fået opført messer i samarbejde med vokalensemblet. Med Aars Gymnasiums musiklærere og studerende har han etableret opførelsen af Faurés Reguiem og Mozarts Messe KV66. De seneste år har han fungeret som akkompagnatør for både danske og udenlandske musikere. Derudover har han en omfattende foredragsvirksomhed og afholder koncertintroduktioner. Grenaa Kunst- og Musikforening har i flere sæsoner haft glæde af hans store musikhistoriske viden i foredragsrækker arrangeret i samarbejde med Norddjurs Folkeuniversitet.

Søndag den 18. marts kl. 14.30
Pris: 125 kr. incl. kaffe og kage for medlemmer.
Øvrige 150 kr.
Billetter sælges ved indgangen fra kl. 14.00.

Detaljer

Dato:
18. marts
Tidspunkt:
14:30
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Grenaa Kunst & Musikforening

Sted

Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
Grenaa, 8500 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
http://admin.pavillonen.kulturbillet.dk/salg/