Kunstudstilling

David Ramirez Gomez

Kunstudstilling i Pavillonen, Grenaa
Fernisering fredag den 9. august kl. 17.00

David Ramirez Gomez er født og opvokset i Colombia og har boet og arbejdet som kunstner i Danmark i 15 år.

David Ramirez Gomez udtrykker sig således om sin kunst:

Jeg arbejder primært med migrationsrelaterede emner og med udgangspunkt i min egen situation som indvandrer.
Igennem de 10 år, det har taget mig få statsborgerskab, har jeg undersøgt det forhold, man har til sit hjemland, sin kultur og sin familie i en globaliseret tid, hvor displacement, afsavn, tab og længsel er status quo.
Jeg udvikler mine værker med udgangspunkt i mine egne erfaringer, oplevelser og følelser og dyrker samtidigt en forbundethed med vor samtids kollektive bevidsthed, da jeg er optaget af de samme følelser, som alle andre mennesker døjer med. Jeg tilgår disse emner med ømhed og bearbejder følelserne gennem en længerevarende og undersøgende skabelsesproces, og inviterer den besøgende ind i mit univers, i min oplevelse som fremmed i det danske samfund.
Mit foretrukne medie er maleri, men jeg udtrykker mig ofte igennem installation, skulptur, video og performance. Jeg er dybt fascineret af hverdags og genbrugsmaterialer og bruger dem som en del af min proces og overvejelse om hverdagslivet kontinuitet i kontrast til materialernes, øjeblikkets og livets forgængelighed/midlertidighed.

Udstillingen kan ses til og med den 15. september 2024

Udstillingen laves i samarbejde med Pavillonen

Som medlem får du blandt andet 10% rabat på køb af kunst på vores udstillinger -  Du kan melde dig ind her.