Kunstudstilling

Lars Waldemar

Kunstudstilling i Baunhøj Mølle
Fernisering fredag den 9. september kl. 17.00

 

Lars Waldemar skaber oftest sine værker som en slags syntese af naturindtryk. Han iagttager naturen og vælger de former, strukturer og byggesten, han vil bruge i sine værker.

Hans værker kan ikke betragtes som naturskildringer, men rettere som objekter i rummet mellem det naturlige og det kunstige. Hvor stopper naturen og hvor begynder det kunstige? Et let spørgsmål der er svært at svare på, og som stedse bliver vanskeligere at svare på i takt med udviklingen indenfor teknologi og ikke mindst bioteknologi.

Ofte bygges de skulpturelle værker ind i glas, æsker, skabe eller lignende.

Lars Waldemar arbejder med skulptur, relief, grafik, tegning samt installation og landart.

Om udstillingen
Min tanke med udstillingen er at bygge den op i 3 afdelinger, så hvert rum får sit eget præg.
Når man kommer ind i udstillingen, vil man møde mine tankestreger som det første. Det er en helt ny serie tegninger, hvor jeg har sat mig den begrænsning at verden skal skildres i vandrette og lodrette streger. Sammen med disse tegninger viser jeg en række kalkskulpturer.
I næste rum vil man blive mødt af mine ”Modificerede måtter” og ”Modificerede tæpperester” på væggene samt en række skulpturer i forskellige materialer.
I det sidste rum vil jeg vise grafik og tegninger i sort/hvid samt en lang række skulpturer i stålreoler m.m.

En udstilling der måske er lidt usædvanlig i forhold til det jeg plejer at vise idet der er rigtig mange værker med kraftige farver.

www.larswaldemar.dk

Udstillingen kan ses til og med søndag den 9. oktober 2022

Åbningstider: Fredag-søndag kl. 13.00-17.00