Koncert
Domino Ensemble
Koncert i Pavillonen, Grenaa
Søndag den 23. april 2023 kl. 14.30
Domino Ensemble består af fem dedikerede og rutinerede musikere, der har fundet sammen om at spille noget af den bedste kammermusik der findes, nemlig Mozart og Beethovens vidunderlige kvintetter for klaver og blæsere.
Konstellationen med klaver og blæsere åbner også døren til en rigdom af skøn kammermusik for duo, trio og kvartet, så Domino Ensemble kan altid byde på en varieret og medrivende koncert.
Domino Ensemble er et klassisk ensemble, som består af fem musikere og fem instrumenter – obo, klarinet, horn, fagot og klaver. I foråret 2021 fandt musikerne sammen om at spille noget af deres yndlingsmusik, nemlig to værker af henholdsvis W.A. Mozart og L. Beethoven for netop denne konstellation. Lige siden har de givet koncerter rundt omkring i Danmark, og de tilføjer løbende nye værker til repertoiret. Konstellationen med klaver og blæsere åbner nemlig også døren til en rigdom af kammermusik for duo, trio og kvartet, så de fem instrumenter kan sammensættes på kryds og tværs – ligesom dominobrikker.
Til koncerten i Grenaa Kunst & Musikforening har musikerne sammensat et varieret program, hvor de
enkelte instrumenter præsenteres og vises frem. Udover de to hovedværker af Mozart og Beethoven,
vil de også spille fransk musik og et helt nykomponeret værk af komponisten John Kristensen.
Medvirkende: Freja Arendt, obo, Tine Maj Kofoed Antonsen, klarinet, Ulrik Kofoed Antonsen, horn,
Christina Andersen, fagot og Ida Hovalt Jensen, klaver.
Pris: Medlemmer 150 kr. Ikke medlemmer 250 kr. Billetter kan købes på www.pavillonen.dk
Det er også muligt at købe billetter ved indgangen. Enten mobile pay eller kontant.
Prisen er inklusive kaffe og kage
Dørene åbnes kl. 14.00.
Som medlem får du blandt andet nedsat billetpris til vores koncerter - Du kan melde dig ind her.